Dem & Ekta: Cannibal Minds

I udstillingen “Cannibal Minds” tager de to kunstnere EKTA og DEM udgangspunkt i kannibalismen som metafor på hvordan de udnytter
hverandres kreativitet og tanker i den kunstneriske arbejdsproces.
Resultatet er humoristiske, narrative og detaljerede kunstværker, som
også reflekterer den mørke, dystre stemning som ligger i den konsumering og udnyttelse af den uheldige, som kendetegnes ved kannibalistisk handling.

EKTA (SE) foretrækker at finde historien og indholdet undervejs i den kunstneriske proces. Hans humor er gennemtrængende i de mærkelige fortællinger og selvmodsigende karakterer, symboler og mønstre.
Hans værker er ofte maniske og fulde af detaljer, men bag det
tilsyneladende naive og barnlige, liger ofte noget skræmmende.
EKTA har deltaget i flere udstillinger i Europa, og med i bl.a.
Street Sketchbook der udkom 2007.

DEM (IT) betegner sig selv som en moderne alkymist. Han udtrykker sig gennem vægmalerier, illustrationer og installationer. Hans sprog er allegorisk, og han lader beskueren finde nøglen til kunstværkerne gennem eklektiske, humoristiske og surrealistiske karakterer.
DEM har tidligere været gæstekunstner hos Bologna´s Squadro Gallery og deltaget i udstillinger som Street Art, Sweet Art (PAC, Milano) og Nomadz (Scion Gallery, LA). Han var ligeledes repræsenteret i Street Sketchbook.