Søren Fauli

Manden er trængt op i en krog. Kvinder sætter dagsordenen. De mandlige værdier bliver beskudt fra alle sider. Mænd er magtliderlige, voldelige, dårlige ledere, mangler empati og kan ikke multitaske. Siger kvinderne. En af Søren Faulis store kæpheste har gennem længere tid været den moderne kvinde.
”Som jeg ser det, lever vi i dag i et kvindedomineret samfund. Det er gratis at kalde en mand for et fedt liderligt svin, mens en tilsvarende udtalelse om en kvinde nærmest skaber lynchstemning.”
Sådan siger han til alle, der gider høre på det. For ham at se er manden havnet i den offerrolle, som kvinderne ellers har taget patent på.
Denne holdning har han implementeret i sit arbejde. I fiktion og reklame har han præsenteret skrigende kvinder, manipulerende kvinder, grædende kvinder. Og mænd der dansede derefter. Tonen har ind i mellem været skinger, det kan godt slås fast. Men nu har han fundet en ny måde at behandle emnet på.

I 1984 blev Søren Fauli optaget på Kunstakademiet. Hans indsendte maleri hed: Kvinde med barn, og det forestiller en høne i færd med at spise et spejlæg. Da han året efter kom ind på filmskolen, tog han orlov fra akademiet og vendte ikke siden tilbage. I de mellemliggende år er han fortsat med at male i det små, og nu har han sin første separatudstilling. Titlen er Kvinder ingen adgang. En serie billeder og installationer med masser af dominerende kvinder og trængte mænd. Men denne gang er det til at holde ud, og det skyldes den særlige æstetik. Søren Fauli har sine egen streg. Naivistisk til det barnlige.
Han har gjort brug af sin erfaring som fortæller og tegnet en række meget letaflæselige situationer; nogle af dem grotesk karikerede, andre tragisk rørende. Derefter har han klippet figurerne, klistret dem op på farverige stoftapeter og sat dem i ramme.
Emnet er det samme og den grundlæggende indignation er bevaret, men underskud er vendt til overskud. Hans eget flæberi er erstattet af humor. Det skingre er blevet til farver. Og det er originalt.